Jutta.org

Foreningen Galeasen Jutta af Christianshavn tilbyder...

Foreningen Galeasen Jutta af Christianshavn er en frivillig og almennyttig forening.

Indmeldelse i foreningen, via Sømandsforeningen af 1856 som støttemedlem, giver ret til at deltage i ture med Jutta.

Støttemedlem koster 150 kr. for et helt år.

Kollektiv indmeldelse

Det er muligt at lave en kollektiv indmeldelse i Sømandsforeningen af 1856 som Støtteforeningen.

Virksomheder, foreninger og lignende betaler kontingent til Sømandsforeningen af 1856. Kontingentet er 150 kr årligt pr. medlem.

Et stærkt ungdomstilbud!

Vi ønsker at bidrage til "hjælp til selvhjælp"

Det står mejslet ind i vores ejendom

Vores Kalender

Hvis du er medlem og har en Jutta mailadresse xxx@jutta.org så kan du selv reserverer bådene.

Dåben

Galeasen er opkaldt efter Grevinde Jutta af Rosenborg, Præsident for Sømandsforeningen af 1856 og Prinsesse Maries Hjem for gamle sømænd og sømandsenker.

Foreningen Galeasen Jutta af Christianshavn overtog skibet i 2017. Galeasen indgår i projektet ”Hjælp til Selvhjælp” for unge.

Lidt fra vores vedtægter..

§ 2. Formål og værdier

Stk. 1.

Foreningens formål er:

a. At renovere, vedligeholde og bevare Galeasen Jutta, som er kendt bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden, med respekt for skibets oprindelse og historie. Jutta blev oprindelig kravelbygget som hajkutter i eg på eg i 1927 på Karstensens og Henriksens værft i Skagen. Ombygget til galease i 1970erne.

b. At drive Galeasen Jutta som et sejldygtigt veteranskib til glæde for alle, som støtter bevaringen af vore gamle træskibe.

c. At lade Galeasen Jutta indgå som en maritim kulturinstitution i på Christianshavn i København, og derigennem medvirke til at bevare og formidle dem maritime kulturhistorie og det autentiske miljø på Christianshavn, til oplysning og glæde for medlemmerne, byens borgere og almenvellet.

d. At tilbyde meningsfulde og livsberigende aktiviteter og oplevelser for foreningens medlemmer og interessenter.

e. At anvende Galeasen Jutta til kulturelle, sociale samt formidlings- og uddannelsesmæssige formål, i relationer der ikke strider imod ovenstående formål.

Stk. 2. 

Foreningens værdisæt bygger på åbenhed, tillid og ansvarlighed overfor Foreningens forpligtende fællesskab og aktiviteter. Foreningen lægger vægt på samfundsengagement, social ansvarlighed, et godt arbejdsmiljø og et højt sikkerhedsniveau samt miljømæssig bæredygtighed.  

§ 3. Medlemskreds og kontingent

Stk. 1.

Som ordinære medlemmer af Foreningen Galeasen Jutta af Christianshavn, optages interesserede Medlemmer af Sømandsforeningen af 1856.

Stk. 2.

Derudover optages medlemmer når det er opportunt i relation til opfyldelsen af Foreningens formål. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer eller træffer individuel beslutning om sådanne medlemskaber.

Stk. 3.

Ordinære medlemmer betaler ikke særskilt kontingent til Foreningen Galeasen Jutta af Christianshavn. Bestyrelsen fastsætter kontingent for medlemmer efter stk. 2.




Nyeste artikel i bladet Havnefronten fra december 2021 - se link herunder

https://www.havne-fronten.dk/2021/gamle-soemaend-byder-unge-ombord-paa-galeasen-jutta-af-christianshavn/christians-brygge/

Udpluk af artiklen skrevet af journalist Lis Hylander:

Selv om man er gammel matros og har levet et langt liv på søen i den danske handelsflåde, kan man godt være både nyskabende og ambitiøs. Og foreningen Galeasen Jutta af Christianshavn, som overtog skibet i 2017, mangler ikke ambitioner på vegne af Jutta. Skibet skal være omdrejningspunkt i et ungdomstilbud under mottoet ”Hjælp til Selvhjælp”. Samme motto, som er mejslet ind i murstenene på Sømandshjemmet, Prinsesse Maries hjem for gamle Sømænd og sømandsenker på Christianshavn. Sømandsforeningen af 1856 driver således nu både en galease og 83 lejemål til tidligere søfolk.